Velkommen til Tegnestuen Birk - en del af Byggeri & Teknik

S10 Stuehus

EN BOLIG DER OPFYLDER KRAV TIL MODERNE INDRETNING
Stort og funktionelt stuehus, opført i bedre byggeskik stil med murede gesimser, hjørnepilastre og murede stik over vinduer og døre. Husets ydre fremstår meget stringent i sit udtryk, med helt symmetriske facader.

Huset er opført af traditionelle materialer så som rødt tegl, sort tegltag og hvide bondehusvinduer.

Huset er i 1½ plan med fuld udnyttet loftetage. Loftsetagen er udført med lofter til kip, hvilket giver en spændende loftskonstruktion. Lofterne er træbeton, som giver en fantastisk akustik i huset.


1. salen indeholder værelser og et åbent kontorområde. Kontoret er i åben forbindelse med alrummet i stueplan via det dobbelt høje rum i frontkvisten.

Stueplanet er kendetegnet ved det store køkken-alrum, som går på tværs af huset. Frontkvistene forlænger rummet ud i både have- og gårdside, og giver et flot kig tværs igennem huset.
Huset opfylder alle krav til en moderne bolig, hvor lys, udsyn og energi er i højsædet.

 

Boligeksemplet er udlånt af ejer og er ikke en standard bolig. Hos os vælges din bolig ikke fra et katalog den skabes unikt til dig.

Kontakt os…