Velkommen til Tegnestuen Birk - en del af Byggeri & Teknik

S14 Hus

DET STORE STUEHUS OG DRIFSBYGNING ER PLACERET FORSKUDT I DET KUPEREDE TERRÆN 

Med en placering højt i terrænet kan familien i dette flotte stuehus betragte omgivelserne, og stuehuset kan beundres af forbipasserende. De bagvedliggende træer giver “ryglæn” til huset, som således ikke bliver en ”knast” på marken med en fryd for øjet.

Driftsbygningen ligger i et andet niveauplan og således betydelig lavere i terrænet. På denne måde tages der hensyn til det kuperede terræn og udsynet fra stuehuset bliver ikke blokeret af den store bygning.

Huset er fuldmuret og alle de valgte materialer er af høj kvalitet. Udformningen af huse og materialevalgene medfører et minimum af vedligehold, så tiden kan bruges på den smukke have og andre gøremål i en travl hverdag.

Facademuren er skalmuret og bagmuren opbygget i træ. Tagbeklædningen er listedækket tagpap, som egner sig bedst til de lave taghældninger. Zinksålbænke og zinkinddækning langs tagkanten giver huset skarpe linjer og en vedligeholdelsesfri facade. Loftet følger den udvendige taghældning, hvilket giver høje og lyse rum bag de store vinduespartier. For at sikre lys bagerst i rummene er der suppleret med tagvinduer. På lofterne er opsat træbetonplader for at sikre den bedste akustik.


Boligeksemplet er udlånt af ejer og er ikke en standard bolig. Hos os vælges din bolig ikke fra et katalog den skabes unikt til dig.

Kontakt os…