Velkommen til Tegnestuen Birk - en del af Byggeri & Teknik

S12 Stuehus

MODERNE 1-PLANS HUS VED EKSISTERENDE GÅRDANLÆG 

Huset er placeret forholdsvist tæt på de eksisterende driftsbygninger, som alle har gennemgået en større renovering kort før huset blev opført. Det bevarer rummet omkring gårdspladsen og skaber sammenhæng mellem bygningerne.

Med to store vinduespartier trækkes haven helt ind i det store køkken-alrum og giver samtidig adgang til den store terrasser ved gavlen, som er en af de to store terrasser anlagt omkring huset. Det runde vindue i gavlen “står på” en smal søjle af mursten trukket ud af muren som en ekstra detalje sammen med det fremtrukne rulleskifte omkring vinduet.

På sålbænkene er der afdækket med en zinkkappe, som hindre forvitring af fuger og mursten i det ellers ofte udsatte rulleskifte.

Vinklen på huset danner rammerne for den anden terrasse, som man kan komme til fra stuen samt det gennemgående rum ved indgangen.

Indvendig er der højt til loftet og i gangen trækkes der lys ned gennem 4 tagvinduer i kip.

Køkken-alrum er i åben forbindelse med stuen kun adskilt med en mur med integreret brændeovn.

 

 

Boligeksemplet er udlånt af ejer og er ikke en standard bolig. Hos os vælges din bolig ikke fra et katalog den skabes unikt til dig.

Kontakt os…